3P STOPTIDSREGISTRERING KAN ØGE DIN VIRKSOMHEDS PRODUKTIVITET

Vi har i starten af 2013 indledt et pilotprojekt med virksomheden Lund Maskinfabrik A/S, hvor vi skal hjælpe med at målstyre produktionen og øge produktiviteten. Projektet løber frem til april 2013.

Virksomheden, der er beliggende i Horsens, har i mere end 30 år beskæftiget sig med den nyeste teknologi inden for CNC, spåntagning og fræsning til henholdsvis den danske og europæiske industri.

Lund Maskinfabrik A/S er med sine 8 medarbejdere meget fokuseret på at leve op til tidens krav om at have dokumentation og sporbarhed i top. Virksomheden planlægger derfor at investere i softwareværktøjet 3P Stoptidsregistrering, som er en del af 3P-pakken, der supplerer Lean-problemløsningsprocessen vha. skærme ved arbejdsceller og arbejdspladser samt storskærme til tavlemøder. 

Formålet er at skabe synlig produktivitet med mere fokus på de daglige mål og resultater.

Læs mere om 3P-pakken og de forskellige løsninger i vores datterselskab PJD Production Performance.

Sådan øger vi produktiviteten

Med 3P Stoptidsregistrering kan Lund Maskinfabrik A/S målstyre produktionen og afsløre og analysere stop- og tidsårsager, således at de får kontrol over vigtig information i produktionen og arbejdsopgaverne med registreringen af stop-og tidsårsager lettes.

Ifølge direktør Per Nielsen har Lund Maskinfabrik A/S nu konstant overblik over, hvor mange af driftens CNC-maskiner, der er stoppet op, hvilket han ser som en produktivitetsgevinst for virksomheden, da det virker som en motivationsfaktor for medarbejderne.

3P Stoptidsregistrering kan derfor blive et vigtigt konkurrenceparameter for både mindre og mellemstore virksomheder, der ønsker at forbedre produktiviteten, da det hjælper med at:

  • nå en øget lønsomhed,
  • styrke konkurrenceevnen,
  • samt giver og motiverede medarbejdere, der tager ansvar for egen produktivitet.

På den måde kan virksomheder let skabe synlig produktivitet, der nemt og hurtigt kan måles, således at der kommer fakta på bordet.

CNC-maskine med Bjørn Thomsen

Lund Maskinfabrik A/S's medejer Bjørn Thomsen kan med 3P Stoptidsregistrering få et klart overblik over, hvor mange af virksomhedens maskiner, der lyser rødt.

Arbejdscelle, Kenneth Clausen

3P Stoptidsregistrering hjælper medarbejderne, her lærling Kenneth Clausen, med at lette registreringen af stop- og tidsårsager, hvilket virker som en motivationsfaktor for medarbejderne. 

PJD A/S deltager desuden aktivt i kampagnen Fuld Skrue, der er igangsat af Dansk Industri for at styrke den danske metal- og maskinindustris produktivitetsudvikling.